Kriminalitet

Tvunget til at udlevere sin AaB-trøje: Nu havner sagen i landsretten

Episoden fandt sted efter en kamp mellem AGF og AaB - var det røveri eller ulovlig tvang?

Episoden fandt sted efter en superligakamp i Aarhus mellem AGF og AaB 17. september 2022.
Episoden fandt sted efter en superligakamp i Aarhus mellem AGF og AaB 17. september 2022. Arkivfoto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 07:49

Der er dømt forlænget spilletid i en sag, der udspringer af en episode, som fandt sted efter en fodboldkamp mellem AGF og AaB i september 2022.

Det skriver TV2 Østjylland.

En 16-årig dreng blev af to mænd tvunget til at udlevere sin AaB-spilletrøje på Frederiks Allé midt i Aarhus, og to de blev for 14 dage siden kendt skyldige i byretten - den ene fik fire måneders fængsel, mens den anden fik 60 dage. Dele af straffene var betingede.

Men nu skal de to indfinde sig i landsretten, da anklagemyndigheden har anket afgørelsen.

Det oplyser Statsadvokaten i Viborg til TV2 Østjylland.

Det skyldes ifølge den regionale tv-station, at anklageren gerne vil have mændene dømt for røveri frem for ulovlig tvang - og dermed en skærpelse af straffen.

AGF vandt i øvrigt den pågældende kamp, men de to mænd havde alligevel set sig sure på teenageren fra Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden