Ildebrand

Udhus med pillefyr i brand på Højvænget i Bjergby

Der er kun sket materielle skader, men udhuset er hårdt ramt i forbindelse med en ildebrand, der opstod sidst på natten i et udhus ved en villa i Bjergby

Genrefoto: Matthew Burnett.
Genrefoto: Matthew Burnett.

BJERGBY: Udhuset ved en villa på Højvænget i Bjergby fik store skader, men ingen personer kom til skade, da der sidst på natten til søndag opstod brand i forbindelse med et pillefyr.

Der blev ringet 112 på branden klokken 5.43, men den har formentlig ulmet nogle timer før da, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Ib Steen Poulsen.

- Vi kan endnu ikke se, præcist hvor og hvordan ilden er opstået, men det er i forbindelse med pillefyret og et stort oplag af piller i sække, siger han, mens kollegerne fortsat er i gang med at slukke den ulmende brand.

Da brandfolkene nåede frem til stedet, havde ilden bredt sig ind under et trægulv, og det blev hurtigt nødvendigt at brække en terrasse op, der ligger mellem hus og udhus, for at komme ind til ilden, lyder det fra indsatslederen.

Beboelsen har ikke været i fare ved branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden