Uheld på motorvej

To uheld i tunnelen: Flere biler stødte sammen i morgentrafikken

To færdselsuheld omkring Limfjordstunnelen gav store trafikale problemer torsdag morgen

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 10:02

Opdateret klokken 10.01 med seneste oplysninger om de to uheld

NØRRESUNDBY/AALBORG: Politi og Nordjyllands Beredskab havde en travl torsdag morgen, hvor der skete to uheld i og omkring tunnelen.

Det første uheld skete kort efter klokken otte, hvor seks-syv biler stødte sammen i et harmonikasammenstød.

Der skete kun materiel skade, men venstre spor var spærret i sydgående retning, hvilket gav en del trafikale problemer med op til 20 minutters forlænget rejsetid.

Oprydningsarbejdet var afsluttet omkring klokken 9.

Men knap var der blevet ryddet op efter det første uheld, før den var gal igen.

Nu i nordgående retning kort efter tunnelen, hvor tre biler stødte sammen. Her var der også kun materiel skade, men uheldet betød, at et spor blev spærret.

Kort før klokken 10 var der ryddet op efter det uheld, og trafikken kun igen køre normalt.

Du kan læse, hvad politiet gør, når der sker et uheld i tunnelen herunder:

Opdateres...

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden