Uheld: Flyvende stump fra autoværn ramte en anden bil

En bil kørte ind i autoværn - en anden blev ramt af stump fra autoværnet

En flyvende metalstump fra et autoværn kan være en farlig sag. Arkivfoto

En flyvende metalstump fra et autoværn kan være en farlig sag. Arkivfoto

NØRRESUNDBY:Det kunne være gået rivegalt, da en 21-årig mandlig bilist kort før klokken 22 fredag aften kom på afveje i sydgående retning på rampen ved motorvejskryds Vendsyssel i Bouet.

Det, der i første omgang var et solouheld med en bilist, der kom ud i rabatten med et hjul og herefter ramte autoværnet og væltede om på taget, blev nemlig til et uheld, hvor yderligere en bilist var impliceret.

Ved den første bils sammenstød med autoværnet blev der flået et stykke metal af autoværnet, og det fløj ud over kørebanen og ramte en anden bil.

- Det kunne være gået rigtig skidt. Sådan en flyvende jernstump kunne, hvis uheldet havde været ude, have forårsaget rigtig meget skade. Heldigvis skete der ikke personskade - det blev ved buler i de to biler, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

- Nu blev det så blot til en opgave for Vejdirektoratet med at få ordnet det ødelagte autoværn igen, siger vagtchefen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.