Uheld på motorvej

Uheld ved Svenstrup: Overnysgerrig bilist kom i problemer

Uheldet skete i sydgående spor lige ved afkørsel 29

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 10:33

SVENSTRUP: Et uheld på motorvej E45 i sydgående retning ved afkørsel 29 Svenstrup førte torsdag morgen til, at motorvejen kortvarigt måtte spærres, mens politi og beredskab fik styr på situationen og fjernet de havarerede biler.

Ulykken opstod, fordi en bilist havde sin opmærksomhed det forkerte sted, fortæller Nordjyllands Politi.

I stedet for at være opmærksom på bilen foran sig, koncentrerede han sig om en bil i nødsporet, som var ved at få skiftet dæk.

Derfor overså den nysgerrige bilist bilen foran sig, og de stødte sammen i den tætte morgentrafik.

Ingen kom alvorligt tilskade, men den ene bilist klagede over ondt i nakken og en øm hånd.

Bilister kunne i første omgang passere stedet ved at bruge afkørselsrampen mod Svenstrup og efter rundkørslen på stedet køre på motorvejen igen via tilkørselsrampen.

Ved 8.20-tiden meldtes der om, at højre spor var spærret og uheldsstedet kunne passeres med forsigtighed.

Ifølge Vejdirektoratets Trafik Informationstjeneste var vejen igen ryddet ved 8.40-tiden, og trafikken skulle igen glide normalt igen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden