Trafikulykker

Ung knallertkører kvæstet: Kørte ud foran bil

15-årig dreng havde ikke styrthjelm på, da ulykken skete

Foto: Andreas Falck

AALBORG: En 15-årig dreng blev tirsdag eftermiddag kvæstet, da han på sin knallert ikke overholdt sin vigepligt og kørte lige ud foran en personbil. Det fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

Ulykken skete i krydset Vegavej/Stjernevej, idet drengen kørte ad Vegavej og fortsatte ud på Stjernevej, hvor bilisten ikke kunne undgå sammenstødet.

Den 15-årige blev kastet op på bilens kølerhjelm og landede på den anden side af bilen. Han blev kørt til hospitalet i Aalborg, hvor han bliver behandlet for hovedtraumer - han havde ikke styrthjelm på.

Ifølge politiets oplysninger er drengen ikke i livsfare, men er indlagt på neurokirurgisk afdeling.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden