Unge mænd rev valgplakater ned i fuldskab - nu er de sigtet for hærværk

En lidt for festlig aften i Tylstrup kan ende med en plet på straffeattesten for fire unge

Arkivfoto <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto Foto: Henrik Bo

TYLSTRUP:Fire unge mænd på 18-19 år risikerer en plet på straffeattesten efter en lidt for festlig aften og nat i Tylstrup.

Ifølge vagtchef Mogens Hougesen, Nordjyllands Politi, havde de unge mænd drukket øl på Tylstrup Kro, og da de gik derfra ved fire-tiden natten til søndag, rev de fire valgplakater ned.

- Det sker i en kombination af beruselse og kådhed. Det var ikke politisk motiveret, fortæller Mogens Hougesen.

Ikke desto mindre er der tale om hærværk, så det er de fire mænd nu sigtet for.

Et vidne så episoden og tilkaldt politiet, som slog en klo i de unge mænd. Det er nu op til anklagemyndigheden at vurdere, om de skal tiltales for hærværk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.