Var netop blevet løsladt: Forsøgte at røve cigaretter i Rema 1000
20-årig mand truede ekspedient ved at hamre brosten i disken
Opdateret kl. 20:13
AALBORG: Den 20-årige mand var netop blevet løsladt efter at have overnatten i detentionen på politigården i Aalborg, da han tirsdag morgen lige efter kl. 8 forsøgte at true en ekspedient i Rema 1000 på Godsbanen lige overfor politigården til at udlevere to pakker cigaretter.
Det fortæller vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Manden gik op til disken og hamrede en stor brosten ned i kasseapparatet og krævede at få udleveret to pakker cigaretter. Det nægtede ekspedienten, og derfor truede manden med at komme tilbage med en kniv.
En ekspedient alarmerede politiet og fulgte efter gerningsmanden, da han forlod forretningen, og derfor kunne politiet nemt anholde manden.
Den 20-årige var blevet anholdt i beruset tilstand i forbindelse med noget gadeuorden på Lindholm Brygge i Nørresundby natten til onsdag, fortæller vagtchefen.
Manden blev onsdag fremstillet i et grundlovsforhør, men det endte med, at han fik en straksdom på otte måneders fængsel, oplyser anklagemyndigheden på Twitter.
Den 20-årige modtog dommen og blev fængslet efter dom.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.