Vildt regnvejr i Aalborg: Tæt på dobbelt skybrud
Tirsdag eftermiddag blev en særdeles våd omgang
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:14
AALBORG: Lummervarme, der pludselig afløses af meget kraftigt regnvejr.
Sådan har det været i Nordjylland de seneste dage, og tirsdag var ingen undtagelse.
På mindre end én time blev der målt op mod 35 mm nedbør på en målestation ved renseanlægget i Aalborg, oplyser vagtchef Dan Nilsvall fra Danmarks Meteorologiske Institut/DMI.
"Tæt på dobbelt skybrud i Aalborg, på en 30 minutter faldt der 25 mm regn", lød DMIs melding på Twitter.
Men selv om det styrtregner ét sted i Aalborg, kan der være tørvejr andre steder i byen.
- Skybrud er meget lokale, det kan være inden for 400-500 meter. Der kan være store forskelle i nedbør i et område, fortæller Dan Nilsvall.
De pludselige og meget kraftige regnbyger opstår som følge af høj varme og vind, der samles. Ofte flytter disse meget kraftige byger sig kun langsomt.