Leder

Ville du selv stå op midt om natten for at tage et lavt lønnet knokkel-job i rengøringsbranchen?

Så længe det kan lade sig gøre at sige nej til et job uden at miste den offentlige forsørgelse lige så længe vil der være jobparate, der bruger den mulighed

450 ledige stillinger. 24.000 ledige i København.

Umiddelbart skulle man tro, at det ville blive en smal sag for et københavnsk rengøringsfirma at få besat de ledige jobs.

Men det er det ikke i et land, der har verdens mest generøse satser for overførselsindkomster. På den ene side har vi 100.000 arbejdsparate ledige - på den anden side flere brancher, der mangler arbejdskraft. Nogen mangler uddannet arbejdskraft, men mange mangler personale til jobs, der ikke kræver nogen uddannelse.

I lande, hvor der ikke er råd til samme gavmildhed, skulle de stillinger nok været blevet besat, men i Danmark behøver vi strengt taget ikke at arbejde for at overleve. I Berlingske Tidende kalder en arbejdsløs 39-årig universitetsuddannet - der drømmer om et job i TV-branchen - det for rent hypotetisk, at Jobcentret en dag skulle beordre ham til at søge et job i rengøringsbranchen.

Det har han desværre nok ret i, og i første omgang er det også hos jobcentrene, at kritikken bør placeres. Loven er nemlig klar nok: Tager man ikke et ledigt job skal det koste sanktioner. Det er jobcentrenes opgave at sørge for at loven holdes, og det er i første omgang, der ansvaret skal placeres og problemet løses. Kan de ikke løse problemet må politikerne tage ansvaret på sig.

For kun at kritisere de ledige kommer vi ingen vegne med. At så mange siger nej tak til jobbet - hvis de da overhovedet tager telefonen - er sådan set ganske forståeligt. Det er et knokkel-arbejde, elendige mødetider og lav løn. Der er kun en ting, der kan gøre det job attraktivt, og den ene ting er penge. Arbejdstageren skal ganske enkelt have brug for pengene, og når så mange takker nej er det mest af alt fordi, at de allerede har en indkomst, der kun er lidt lavere end den de vil få af rengøringsfirmaet.

Inden man hidser sig op over de dovne ledige bør man i hvert fald lige spørge sig selv, om man selv vil tage jobbet eller hellere blive hjemme og på dagpenge. Og lede efter et andet arbejde, for at tusindvis af unge går ledige på dimittendsats betyder ikke, at de ikke vil arbejde - de gider bare ikke, at gøre rent. Har man brugt fem år på universitetet involverer drømmejobbet næppe en gulvklud.

Så længe det kan lade sig gøre at sige nej til et job uden at miste den offentlige forsørgelse lige så længe vil der være jobparate, der bruger den mulighed.

At ministre taler om samfundssind, fælles ansvar og æren ved at forsørge sig selv er fint og rigtigt nok, men det ændrer bare ikke noget.

Det er systemet, der skal ændres. For selvfølgelig skal man ikke have leve af andres penge, når man har mulighed for at tjene sine egne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.