Ville købe et fjernsyn - endte med at blive røvet: Nu efterlyser politi gerningsmand
Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til røver
NØRRESUNDBY: En handel med et fjernsyn udviklede sig i august til et gaderøveri ved Spar Købmanden på Nørre Uttrup Torv i Nørresundby.
Røveriet skete 5. august, og gerningsmanden er fortsat på fri fod. Derfor efterlyser Nordjyllands Politi nu den formodede gerningsmand.
Røveriet skete kl. 16.39, hvor gerningsmand og offer mødtes på græsarealet bag Spar Købmanden. Den ene mand havde i forvejen hævet en del penge, som han skulle bruge til at købe et fjernsyn af den formodede gerningsmand.
I stedet udartede situationen sig dramatisk, og den formodede gerningsmand trak en kniv og tvang den anden mand til at udlevere sin pung indeholdende de hævede kontanter.
Den formodede gerningsmand har været efterlyst i politiets egne systemer men foreløbig uden held.
Den formodede gerningsmand i sagen beskrives således:
- mand
- mørk i huden, muligvis somalier
- 19-23 år
- ca. 170 cm høj
- spinkel/tynd af bygning
- sort, kort til mellemlangt kruset hår
- han talte flydende dansk
- han var iført sort jakke (muligvis af mærket The North Face), mørke bukser og lyse sko
- han bar et hvidt headset af mærket Apple
Har du oplysninger i sagen, kan Nordjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.