Voldsomt overfald: Blev slået med økse og jernrør
En 32-årig mand er fængslet for to tilfælde af grov vold
AALBORG: En 32-årig mand blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for et groft overfald med økse og jernrør og for at have trampet en kvinde i hovedet.
Manden blev anholdt efter et særdeles voldsomt overfald 8. marts mellem klokken 20 og 21 i en lejlighed i Nørresundby.
Her er den 32-årige sigtet for at have slået en 39-årig mand adskillige gange i hovedet og på kroppen med en økse og et jernrør, fortæller anklager Mathias Pedersen.
Den 39-årig pådrog sig skader ved det grove overfald, men er ikke alvorligt kvæstet.
Det var dog ikke den eneste voldsepisode, som politiet efterforskede mod den 32-årige.
Han er også sigtet for grov vold mod en 37-årige kvinde 23. februar i en lejlighed i Aalborg. Her blev hun trampet og slået i hovedet, mens hun lå ned, oplyser anklageren.
Grundlovsforhøret mod den 32-årige blev holdt for lukkede døre, og derfor er det begrænset, hvad offentligheden kan få at vide om sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.