Børnepasning

Vuggestuer skal fungere som gæstedagplejer

Forsøgsordning skal gøre det lettere for småbørnsforældre i mindre byer

Fremover bliver det måske muligt at få sit barn i gæstedagpleje i en kommunal daginstitution eller landsbyordning. I hvert fald hvis man bor i en mindre by.
Fremover bliver det måske muligt at få sit barn i gæstedagpleje i en kommunal daginstitution eller landsbyordning. I hvert fald hvis man bor i en mindre by. Arkivfoto: Bo Lehm

AALBORG: Fremover skal vuggestuer og integrerede daginstitutioner i Aalborg Kommune fungere som gæstedagplejere for kommunale dagplejere, der er blevet syge eller holder ferie eller lignende.

Det fremgår i hvert fald af et forslag, som børne- og undervisningsudvalget skal tage stilling til i næste uge. Og ifølge rådmand Morten Thiessen (S) rummer det flere fordele.

- Selvom dagplejerne i vid udstrækning afløser hinanden, kan det nogle gange være en logistisk fordel, at en af vores daginstitutioner også kan gå ind og gøre det. For eksempel fordi de ligger tættere på, forklarer han.

Ifølge Thiessen vil det dog primært være en løsning, der giver mening i de mindre landsbyer og oplandsbyer, da vuggestuetilbud inde i byen ofte er en stor mangelvare, og her bor de kommunale dagplejere i øvrigt også tættere på hinanden.

Men findes der ikke en egnet dagplejer med plads til et femte barn i gæstepleje, vil kommunen nu åbne op for et forsøg med gæstepleje i en kommunal daginstitution eller landsbyordning.

- Det vil jo også kunne give en form for tryghed, at man ved, hvor man skal hen, hvis der bliver behov for en gæstedagpleje, så det kan flere ting det her, påpeger Morten Thiessen.

Forslaget kommer oprindeligt fra Kristoffer Hjort Storm (DD), og det vil også kunne løse også problemet i de områder, hvor der er mangel på dagplejere. 

- Og her vil det formentlig kunne tage en del af presset, for at de også lige skal kunne tage et ekstra barn i en periode, siger Morten Thiessen.

Siger medlemmerne af udvalget ja vil der foreløbig blive tale om en forsøgsordning på to år, der naturligvis betinges af, at der er nok  fysisk plads til ekstra børn i den pågældende institution, og gæstebørnene må heller ikke optage pladser, der skal bruges til sikre pasningsgarantien i området.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden