Aalborg karneval

- Det er synd, hvis de skal stå og holde sig

Hjælp til trængende karnevalsgæster

Alice Dybdal er sekretær i ejerforeningen, der har åbnet toiletterne for de trængende.
Alice Dybdal er sekretær i ejerforeningen, der har åbnet toiletterne for de trængende. Foto: Martin Damgaåd

Opdateret kl. 10:15

Her kan du bare tisse løs...

Udenfor boligblokken hos ejerforeningen Fjordgården på Vesterbrogade i Nørresundby stod der lørdag morgen en stor vogn med banneret - Welcome to the shitshow!

Banneret gik rasende godt i spænd med den service som ejerforeningen beboere tilbød de morgenfriske karnevalsgæster lige ved indkørslen til Limfjordsbroen.

- Vi har åbnet for vores toiletter for karnevalsgæsterne - det er synd, hvis de skal stå og holde sig, lød det fra Alice Dybdal, der er sekretær i ejerforeningen.

Hun stod udenfor ejerforeningens toilet ved kælderen - klar med toiletpapir til trængende karnevalsdeltagere, som var dybt taknemmelige for ejerforeningens initiativ.

- Vi har tilbudt den her service i tre år, for selvom karnevallet har gjort meget for at sørge for toiletter, så kan vi - så at sige - godt se det kniber lidt her, forklarede Alice Dybdahl.

Ejerforeningen i Nørresundby har 32 lejligheder.

Gå til relaterede emner

Forsiden