Aalborg

Aalborgenser vært på Ramasjang

Rasmus Ott vandt MGP med ”Kickflipper” - nu bliver han tv-vært

Rasmus Ott er ny vært på Ramasjang. Foto: Rolf Torbøl Sørensen
Rasmus Ott er ny vært på Ramasjang. Foto: Rolf Torbøl Sørensen

AALBORG: Han blev kendt for at vinde MGP med sangen ”Kickflipper”, og nu kommer han igen i søgelyset som vært på Ramasjang.

Det er naturligvis Rasmus Ott - eller Razz, som han blev kaldt dengang - der er tale om. Det er 13 år siden, han vandt MGP, og siden har der været forholdsvis stille om Rasmus Ott.

Men mange tusinde børn kommer til at lære ham art kende, når han i sommer skal være vært på tv-kanalen Ramasjang i programmet ”Hej Ramasjang” sammen med Jacinta, der er kendt for programmet ”MonsterBuster”.

De skal blandt andet bygge en tidsmaskine og klæde sig ud som dinosaurer. De skal også lege cowboys og ride på heste og meget mere.

Mange kender formentlig Rasmus Ott, fordi han er dygtig til sportsgrenen tricking, hvor man laver alle mulige flotte akrobatiske spring og bevægelser. Det har han tidligere været inde og fortælle om i ”Ultrastyrken” på DR Ultra.

- Rasmus Ott er både idérig, legesyg og gennemført musikalsk, og vi er derfor rigtig glade for at byde ham velkommen til DR Ramasjang. Vi ser frem til at se, hvad han kan finde på sammen med alle de andre i landet Ramasjang, siger redaktør for DR Ramasjang Pelle Møller.

”Hej Ramasjang” kan ses i løbet af eftermiddagen på DR Ramasjang eller på dr.dk/tv. I ”Hej Ramasjang” følger værterne årstiderne og børnenes liv og optager ude i al slags vejr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden