Aalborgmesterskaberne i badminton afgjort i Gistrup

Der blev spillet på alle baner samtidigt hele dagen Foto: Kjeld Mølbæk
Der blev spillet på alle baner samtidigt hele dagen Foto: Kjeld Mølbæk Kjeld Mølbæk

Der var 100 spillere tilmeldt fra i alt 13 klubber, da LKB-Gistrups badmintonafdeling lørdag den 4. februar var vært for årets Aalborgmesterskaber i badminton for ungdom. Der blev spillet i alt 179 kampe i ti forskellige rækker lige fra de yngste i U9 til de ældste i U19, så der skulle omkring ni timer til i de to haller i Gistrup Idrætscenter for at finde de mange vindere. Desværre var der ikke tilmeldinger nok til at gennemføre herre- og damesingle, herre- og damedouble samt mixeddouble i alle rækker, men der blev kåret vindere i i alt 27 rækker før det hele sluttede først på aftenen.

I U9 D-rækken vandt Mikkel Rask Holmager fra ABC Aalborg herresingle. mens Camilla Falgren Vilger fra Svenstrup vandt damesinglen. Derudover vandt Niklas Thomsen og Oliver Løvkvist, begge fra Sejlflod, herredoublen. I U11 D vandt Frederik Schjelderup fra St. Restrup herresinglen og Freya Bach Poulsen fra Dall-Ferslev vandt damesinglen, mens Lærke Pape-Haugaard og Sofie Damsgaard fra Sejlflod vandt damedoublen. I U11 C vandt Anders Wagner fra Gug herresinglen og Anine Falgren Vilger fra Svenstrup damesinglen, mens Anine Falgren Vilger også vandt damedoublen sammen med klubkammeraten Victoria Gregersen Lund. Endelig vandt Jonas Haubjerg Madsen og Freya Bach Poulsen, begge fra Dall-Ferslev, mixeddoublen.

Hos de lidt ældre i U13 D-rækken vandt Frederik Hedelund Valsted fra Bislev-Nibe herresinglen og Linh Dan Nguyen fra ABC Aalborg damesinglen. Tilsvarende vandt Carl Schelderup fra St. Restrup og Ida Østergaard Sørensen fra RKG Klarup henholdsvis herre- og damesinglen i U13 C, mens Sebastian Poulsen og Jonas Walmann Emborg, begge fra Dall-Ferslev, samt Sebastian Reenberg og Alma Hausgaard Jensen, begge fra Svenstrup, vandt henholdsvis herre- og mixeddoublen. Vinder af herresinglen i U13 B blev Magnus Gram Foldager fra Svenstrup og herredoublen i samme række blev vundet af Emil Tordenskjold Lygum Pedersen og Magnus Gram Foldager, begge fra Sejlflod.

I U15 D vandt Toke Gramer fra Vodskov herresinglen og det samme gjorde Mathias Hørup Henningsen fra Sejlflod i rækken U15 C, hvor Marcus Emborg Gregersen og Lasse Møller, begge fra Dall-Ferslev, sikrede sig mesterskabet i herredouble. I U15 B vandt Emil Ovesen fra ABC Aalborg herresinglen og sammen med klubkammeraten Tobias Holmer Westmar vandt han også herredoublen. Damesinglen i samme række blev vundet af Asta Krogsgaard fra St. Restrup og hun vandt også mixeddoublen sammen med Tobias Holm Westmar fra ABC Aalborg. Den sidste medalje gik i den kombinerede række U17/U19 B til Oliver Toft fra Svenstrup, der vandt herresinglen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden