Aalestrup-aftryk på Viborg-hospital
Fjelsø Entreprise A/S skal levere aluminiumsfacaden til det nye akutcenter i Viborg
Opdateret kl. 12:55
AALESTRUP: Når akutcentret ved Regionshospital Viborg står færdigt, er det med et tydeligt aftryk af Fjelsø Entreprise A/S.
Aalestrup-virksomheden skal nemlig som en ud af otte, hvoraf de fleste har rødder i den midtjyske muld, bidrage til tilbygningen på i alt 24.000 kvadratmetre. Det står klart efter en netop overstået licitation.
Hvad Fjelsø Entreprise A/S skal bidrage med, vil den ikke fortælle detaljeret om endnu.
Ifølge en pressemeddelelse fra Region Midtjylland skal den dog levere facaden, en facade i aluminium. Hvilket også er virksomhedens speciale.
Desuden skulle der være tale om en af projektets største entrepriser.
Byggeriet af akutcentret, der koster omkring 455 millioner kroner, er en del af en gennemgribende ombygning af det eksisterende hospital. Prisen for det samlede projekt når 1,15 milliarder kroner.
De syv andre virksomheder, der skal bidrage, er: NCC Constructions Denmark A/S, Aarhus, Thomas Andersen A/S, Skive, Malerfirmaet Carsten Sørensen, Viborg, Bravida A/S, Tilst, Airteam A/S, Højbjerg, Bravida A/S, Tilst, og ELCON A/S, Aarhus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.