Årets Sylte gik Aalborg forbi
Aalborg måtte nøjes med en tredjeplads til Årets Sylte.
Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:36
AALBORG: Frokostrestauranten Hos Isidor Henius lagde onsdag lokaler og den rette stemning til, da årets bedste sylte blev kåret.
Aalborg stillede med Slagter Stiller, Slagter Ole, Delikatesser og Slagter Holmberg, mens omegnskommunerne havde sendt sylter til Aalborg fra Mesterslagteren i Saltum, Slagter Bitten i Onsild og Mad med Mere i Hjørring.
- Vi gik efter at finde Nordjyllands bedste eksemplar af en klassisk sylte, og i år kom den fra Hjørring, siger toastmaster for Årets Sylte, Lars Bech.
Slagtermester Flemming Jensen fra Mad med Mere var rørt over titlen og har samtidig forpligtet sig til mod betaling at levere al den sylte, som restaurant Hos Henius skal servere i julemenuerne helt frem til jul.
Det er tredje gang, regionens bedste slagtermestre fra Nordjyllands Slagtermesterforening har mulighed for at lade deres sylter blive vurderet af både fagfolk og andet fæ fra det bedste borgerskab.
I år var det blandt andre Ernst Trillingsgaard fra Aalborg Kongres & Kulturcenter og kokken Michael Kopp Christensen.
Sidste års vinder var Lars Schou Andersen fra Krastrupsøgaard, og han var denne gang en del af dommerpanelet sammen med Torben Holm fra Food College og Nils Andersen, der er formand for Aalborg City.
På andenpladsen kom Slagter Bitten i Onsild og nummer tre blev Slagter Stiller i Aalborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.