Årets Thy-kunstner 2013 er udpeget
Årets kunsner er billedkunstneren Erland Knudssøn Madsen, Hinding

Jakob Oschlag, i midten, fra Kulturekspressens kunstudvalg, motiver udnævnelsen af Erland Knudssøn Madsen, til højre, til årets Thy-kunstner. Til venstre formand Karin Nikolaus fra Kulturekspressen. Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk
Galleri - Tryk og se alle billederne.

HELTBORG:Ved en sammenkomst på Heltborg Museum tirsdag eftermiddag udpegede Kulturekspressen i Sydthy ”Årets Thy-kunstner 2013”, som er billedkunstneren Erland Knudssøn Madsen, Hinding, som netop har fået en permanent udstilling på museet.
Karin Nikolaus, centerleder på Limfjordscentret i Doverodde Købmandsgård og formand for Kulturekspressen, bød velkommen og takkede Erland Knudssøn Madsen, fordi han var villig til at tage imod udnævnelsen og den medfølgende opgave med at skabe etikken til årets Sydthy-vin.
Medlem af Kulturekspressens kunstudvalg, Jakob Oschlag, Hørdum, bl.a. formand for Thy Folkemusik, motiverede udnævnelsen og sagde, at Kulturekspressen gerne vil anerkende, at Erland Knudssøn Madsen gennem mere end en menneskealder har sat Thy på det kunstneriske danmarkskort, derigennem at han har fortolket landskabet, vejret og naturen i Thy i mange forskellige kunstneriske udtryk.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.