Fiskeripolitik

Adgang forbudt i norsk farvand

Frustrationer efter sammenbrud i forhandlinger

De afbrudte forhandlinger mellem EU og Norge er anledning til usikkerhed i fiskerihavnene i Vest- og Nordjylland, siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening. 

Arkivfoto: Ole Iversen

De afbrudte forhandlinger mellem EU og Norge er anledning til usikkerhed i fiskerihavnene i Vest- og Nordjylland, siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening. Arkivfoto: Ole Iversen

HANSTHOLM:- Frustrationerne er store, og ingen forstår, hvorfor tingene er endt, som de er.

Det siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening, efter at forhandlinger i Bergen mellem EU og Norge om næste års fiskeri i Nordsøen og Skagerak brød sammen op til weekenden.

- Vi sad vel 60 mand omkring et mødebord og fik at vide, at vi kunne komme igen til januar, siger Jan Hansen, som var blandt de repræsentanter for fisket, der fulgte forhandlingerne - så længe det varede.

- Som tingene ser ud lige nu, står en stor del af dansk fiskeri i en situation, hvor der ikke er adgang til at fiske i norsk zone i Nordsøen efter nytår, og hvor ingen med sikkerhed kender mulighederne for at fiske i norsk zone i Skagerrak. Det er en situation, som giver usikkerhed i de vest- og nordjyske fiskerihavne, siger Jan Hansen, som forudser, at den umiddelbare konsekvens er, at der efter årsskiftet kommer en periode med stærkt øget pres på fiskeri i EU-zone i Skagerrak.

- I situationen har forhandlerne, heller ikke EU-kommissionens, vist respekt overfor et erhverv, der har behov for at kende både fiske- og indtjeningsmuligheder. Det handler jo ikke alene om, at der lukkes for mulighederne for at fange torsk i norsk område. Fiskerne er samtidig afskåret fra at fiske arter som jomfruhummer og havtaske i norsk område, så det vil klart forringe forholdene, siger Jan Hansen.

Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, oplyser, at en af de store hindringer i forhandlingerne er, at der trods mange forsøg ikke er lavet en aftale om makrelkvoterne mellem Norge og EU på den ene side og Island og Færøerne på den anden.

Striden er, hvor stor en del af den samlede makrelkvote, der skal gøres krav på i forhold til Island og Færøerne.

- Det er helt hen i vejret, at danske fiskere skal betale for, at Island og Færøerne optræder fuldstændig uansvarligt og belønnes for det på bekostning af fiskere fra EU og Norge.

De væsentlige dele i forhandlingerne, som genoptages 15. januar i Irland, er forvaltning af fiskeri og kvoter for torsk, sej, sild og makrel samt en ny forvaltningsplan for Skagerrak og udveksling af fiskerimuligheder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst