Advarer mod at bruge ukrudtsbrændere

Sommerhus kraftigt skadet af brand

Ilden fik fat i et sommerhus i Egense.Foto: Lars Pauli

Ilden fik fat i et sommerhus i Egense.Foto: Lars Pauli

EGENSE:Et sommerhus på Fyrrevej i Egense blev kraftigt skadet af brand onsdag middag.

- Vi har fået oplyst, at en ven til ejeren af huset brugte en ukrudtsbrænder tæt på huset, og fordi det er så tørt, så blev huset antændt. Vennen prøvede at slukke ilden. Det lykkedes ikke, og han måtte køres på Aalborg Universitetshospital til kontrol for røgforgiftning, oplyser indsatsleder Rene Kærup.

Ilden bredte sig til tagkonstruktionen, som er et stålpladetag, og materialet gjorde slukningen vanskelig.

For tørt til at brænde ukrudt

- Vi fik slukket ilden, men huset er kraftigt skadet af branden, siger Rene Kærup.

Han advarer mod at bruge ukrudtsbrændere, når det er så tørt som nu.

- Man skal tænke sig godt op. Ilden løber hurtigt, når det er så tørt som nu, understreger Rene Kærup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.