Advarer mod farlige tabletter måske i omløb

Stjålne recepter brugt til at købe farlige tabletter i Nordjylland

Modelfoto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Modelfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Nordjyllands Politi advarer mod stærke smertestillende tabletter, der kan være i omløb.

Der er tale om OxyContin 40 milligram, der er blevet købt på en række nordjyske apoteker ved brug af stjålne recepter.

Recepterne forsvandt fra en lægeklinik tilbage i efteråret, men en af recepterne dukkede op tirsdag middag, da den blev forsøgt indløst på Budolfi Apotek i Aalborg.

Farlige i forkerte hænder

Forsøget med at bruge recepten mislykkede tirsdag, men man opdagede efterfølgende, at recepterne allerede har været indløst på apoteker i Løgstør, Sejlflod, Aalborg og Aabybro.

Selv få tabletter er farlige i de forkerte hænder, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi, Claus Kjær-Pedersen.

Tabletterne er gule, og der står ”40” på den ene side og ”OC” på den anden side.

Politiet hører gerne fra folk, der har set tabletterne. De kan kontaktes på 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.