Fødevarer

Advarsel mod svampegift i brændte mandler

Supreme Food ApS tilbagekalder to typer brændte mandler, som blandt andet er solgt i Sæby

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:03

NORDJYLLAND: Har du købt brændte mandler, så er det en god idé lige at tjekke mærket. Supreme Food ApS tilbagekalder nemlig to typer af brændte mandler, da der er påvist et højt indhold af svampegiften aflatoksin i varen.

De brændte mandler er af mærket "Farvers", og det drejer sig om poser med 135 gram brændte mandler og 135 gram brændte mandler med salt.

Mandlerne er solgt i Meny Sæby, Meny Bagsværd samt i Kiosk og Minimarked på Odense Sygehus. Derudover kan produkterne være solgt i enkelte Fakta-butikker, oplyser Fødevarestyrelsen.

Svampegiften aflatoksin er et giftstof, der produceres af skimmelsvampe.

Rådet til forbrugerne er at levere de brændte mandler tilbage til den butik, hvor de er købt - eller slet og ret at smide dem ud.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden