Advokat modtog sorte penge fra klient

47-årig advokat snød sine partnere ved at modtage sorte penge og blev efterfølgende fyret

En 47-årig advokat blev tirsdag i Retten i Aalborg dømt for at have modtaget sorte penge af sin klient. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

En 47-årig advokat blev tirsdag i Retten i Aalborg dømt for at have modtaget sorte penge af sin klient. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG:En 47-årig mand, der var en af i alt fem partnere i et advokatfirma i Nørresundby, blev tirsdag ved Retten i Aalborg idømt 60 dages betinget fængsel for at have modtaget sorte penge af en klient. Manden modtog dommen, fortæller politiadvokat Philip Pagter.

Advokaten tilstod i retten at have modtaget 17.000 kroner samt 30 rummeter flis sort til en værdi af 4500 kroner i perioden februar 2011 - november 2011.

Han havde forsøgt at få yderligere 20.000 kroner af klienten, som dog ikke kunne betale beløbet.

Arbejder stadig som advokat

Den 47-årig mand blev sigtet i marts 2012 og betalte derefter sine partnere tilbage. Han er dog ikke længere advokat i firmaet. I stedet har han startet sin egen advokatvirksomhed, oplyser Philip Pagter.

Beløbet på de 17.000 kroner var nemlig ikke stort nok til, at manden mistede sin bestalling som advokat. Samtidig havde det betydning, at han ikke havde snydt sine klienter, men sine partnere.

Lydfil afslørede sorte penge

Politiet fandt frem til sagen, da advokatens klient gik konkurs med sin virksomhed. Kuratoren fandt et afregningsbilag, hvor beløbet til advokaten var nedskrevet. Derudover afslørede en lydfil på klientens computer, at der var tale om sorte penge mellem de to parter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.