Livskvalitet

Advokat stopper efter 40 år

Knud Dalsgaard er pensioneret. Han var generalist. Hans arvtagere er specialister

Karnovs lovsamling i baggrunden er mest til pynt. Alt lovstof i dag er tilgængeligt elektronisk.
Karnovs lovsamling i baggrunden er mest til pynt. Alt lovstof i dag er tilgængeligt elektronisk.

BROVST: Advokatkontoret på Vestergade 24 i Brovst har været Knud Dalsgaard Hansens andet hjem siden 1971, hvor han blev fuldmægtig, han blev siden advokat og eneejer af firmaet.

Knud Dalsgaard Hansen er generalist. Han tager alle typer sager. Hans slags er en uddøende race.

Nutidens advokater er specialister, lovstoffet er efterhånden blevet så kompliceret, at det er en nødvendighed.

Knud Dalsgaard Hansen kan se tilbage på et indholdsrigt arbejdsliv med mange spændende oplevelser. Han har i årene løb håndteret mange slags sager: dødsboer, straffesager, testamenter, inkasso og virksomhedsrådgivning.

Knud Dalsgaards helbred er ikke helt, hvad det har været. Han er dårligt gående og har derfor svært ved at komme rundt. Dåbsattesten afslører også, at han er blevet 66 år.

Han har brændt for faget gennem alle årene. Hans motivation er helt enkel:

- Jeg kan godt lide at hjælpe folk til at få det bedste ud af situationen, siger Knud Dalsgaard Hansen.

Han planlægger at bruge en stor del af sin fritid på at læse en masse bøger, gå på biblioteket og måske også blive besøgsven for Ældre Sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden