Aabybro

Advokatsøn nomineret til sjov pris

Jonas Mogensen fra Aabybro er nomineret til Kims Talentprisen, som anerkendelse for, at han er sjov

AABYBRO: Jonas Mogensen, 28 år, er med en nominering til Kims Talentprisen blevet en del af eliten inden for dansk comedy.

Kims Talentprisen bliver uddelt til Zulu Comedy Galla, torsdag 27. august, hvor Jonas Mogensen er én ud af blot fire nominerede. Det er etablerede komikere og folk inden for branchen, der står bag nomineringerne.

Jonas Mogensen har beskæftiget sig med stand up i over seks år. Han har en dragende, underspillet humor og lægger bestemt ikke skjul på, at han kommer fra Nordjylland.

Men bag den jyske facade ligger der knivskarpe jokes, der på morsom vis udstiller livets både lyse og mørke kompleksiteter.

Jonas Mogensen er vokset op i Birkelse, men påpeger, at han hele sin opvækst blot har været kendt som, advokatens søn fra Aabybro. Han er da også gået i faderens fodspor og er ”kun” et speciale fra selv at kunne kalde sig jurist.

- Det er tvivlsomt, om jeg nogensinde kommer til at arbejde som advokat. Jeg har givet mig fuldstændig hen til stand-up og elsker når humoren indeholder gode, ærlige historiefortællinger. Autencitet. Det er det, jeg går efter at levere, siger Jonas Mogensen, der på fin nordjysk facon udstråler begejstring over nomineringen til Kims Talentprisen.

Vinderen får, udover den store anerkendelse, en præmie på 100.000 kr.AA

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden