Æblehave i Hallund

Vildnis omdannes til en flot æblepark

Hallund får en æblehave, som bliver et samlingspunkt i byen. Arkivfoto

Hallund får en æblehave, som bliver et samlingspunkt i byen. Arkivfoto

HALLUND:Et vildnis i Hallund skal omdannes til en flot æblepark. Det er Hallund-Hollensted Borger- og Idrætsforening, der står bag initiativet. Borgerforeningen har købt et areal Dalgårdsvej 13-15 i Hallund af Ole B. Johansen, Brønderslev, og det er dette område, der skal blive en smuk, grøn oase.

- Vildnisset skal ryddes her i foråret, og til efteråret skal der plantes 350 æbletræer, fortæller formand for borgerforeningen, Claus Iversen. De træer og buske, der i dag findes på arealet, er selvsået.

Ifølge Claus Iversen vil det nye område bliver et rekreativt område for byens borgere.

- Tidligere var området privat ejer, men Ole B. Johansen ønsker, at borgerne i området kan få adgang til det naturskønne areal - både i forbindelse med gåture, hundeluftning, frugtplukning med mere. KFUM-spejderne i Hallund lærer tillige at varetage naturen på rette måde, og anvende frugter i den daglige husholdning.

Claus Iversen håber også med forskellige initiativer at kunne trække flere borgere til Hallund.

Et samlingspunkt

- Plantagen vil være et samlingspunkt i byen, hvor både spejdere, idræts- og borgerforening vil have mulighed for at samles og plukke frugterne.

- Spejderne i byen - ca. 75 unge mennesker - vil bruge området til naturlære, hvor de lærer om træer, frugter, ansvar og anvendelse af frugterne til syltning, mostning med mere.

Claus Iversen mener, at arbejdet stort set kan udføres af frivillige.

- Det er målet, at byens borgere samles for at klargøre grunden samt fjerne træer, buske, græs med mere. Men det kan være nødvendigt med professionel hjælp til plantning af træerne og renholdelse.

Claus Iversen oplyser, at det ikke alene kan være æble-, pære, blommetræer med mere. Der er allerede mirabelletræer på grunden, der er på 5.500 kvadratmeter.

Der er tale om et projekt til 125.500 kr. Det vil koste 39.750 kr. at forberede jorden samt etablere hegn. 350 frugttræer og buske koster 85.750 kr.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.