Ægte stor interesse for foreningers fremtid
180 deltagere brugte en hel lørdag på at tale og lære om, hvordan man får de bedste foreninger
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:55
180 mennesker, som arbejder i foreninger, valgte at bruge en hel lørdag på at udvikle, tale om og få ny viden om foreningslivet frem mod 2025, så kan man konstatere, at forenings-Danmark og det frivillige arbejde stadigvæk har masser af kraft og i den grad er i live. 180 mennesker var fuldt hus til foreningskonferencen i Maskinhallen, og der var mange forskellige foreninger repræsenteret såsom svømmere, brydere, kajakfolk, mountainbikere, spejdere, sociale foreninger i De frivilliges hus, tennisklubben fra Skagen, FfI Fodbold, skøjteforeningen, Ældre Sagen, autosporten og revyfolk fra Aalbæk Sjøw.
Inspiration og viden
Arrangør Steen Jensen er styrelsesmedlem af Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF), og han er formand for Folkeoplysningsudvalget. FUF havde taget initiativ til foreningskonferencen i samarbejde med Idrætssamvirket, kommunen, Dansk Ungdoms Fællesråd, DGI og DIF.
- Tanken var, at folk, der arbejder frivilligt, skulle få ny inspiration, og samtidig ønskede vi også at præsentere forskning indenfor området, forklarer Steen Jensen, som har fået mange fine tilbagemeldinger på konferencen form, der bød på omkring 16 forskellige oplæg heriblandt ni forskellige foredrag om eftermiddagen fordelt på tre spor Fundraising, aktivitetsudvikling og foreningsfællesskab.
- Det mest populære spor var fundraising, halvdelen af deltagerne havde meldt sig på det spor, siger Steen Jensen.
Politiske udmeldinger
Dagen startede med 45 minutters kommentarer og svar fra de fire lokale politikere, tre fra de relevante fagudvalg og borgmester Birgit Hansen
Anders Brandt Sørensen, der som formand for Plan og Miljøudvalget skal være med til at skabe byudvikling, talte om, at flytninger af foreningsadresser vil ske i dialog med foreningerne.
- Hvis tennisklubben skal flytte til en mere central placering vil jeg drøfte det med tennisklubben og ikke alle mulige andre, sagde han blandt andet som kommentar til at formanden for FUF Henrik Carlsen fornylig har peget på det uhensigtsmæssige i at Frederikshavn Tennisklub ligger i et villakvarter.
De fremmødte fik ingen løfter om, at de selv måtte beholde de penge, kommunen sparer på støtte til bygningsdrift ved at flytte foreninger sammen. Til gengæld var der fra alle politikerne stor anerkendelse af de frivilliges arbejde i foreningerne, og en vished om, at forandringer skal ske i dialog og på baggrund af foreningernes egne ønsker sådan som det sker i denne tid i Østervrå, hvor man samles omkring hallen og kulturcentret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.