Retspleje

Ægtefælle tjekkes i varme-sag

Spot på andre end den tidligere bogholder i Vrå Varmeværk

Vrå Varmeværk er ved at komme til hægterne igen.Arkivfoto: Bente Poder
Vrå Varmeværk er ved at komme til hægterne igen.Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:32

VRÅ: En 49-årig kvinde er sigtet for at have begået underslæb for næsten fem mio. kr. mod Vrå Varmeværk, hvor hun tidligere var bogholder.

Hun har lagt stort set lagt alle kortene på bordet i bedragerisagen, men måske ender hun ikke alene på anklagebænken.

Senioranklager ved Nordjyllands Politi, Jette Rubin, oplyser således til NORDJYSKE Medier, at der også er sat spot på bogholderens ægtefælle.

Penge end i firma

Omkring halvdelen af de fem millioner kroner er nemlig - i hvert fald ifølge varmeværket - overført til ægtefællens firma.

- Det er rigtigt, at efterforskningen inddrager andre end hende. Vi undersøger også forhold omkring ægtefællen, siger Jette Rubin.

- Vi vil blandt andet se på, hvor store beløb, der er overført til ægtefællens firma. Er det små beløb, som er svære at få øje på i det daglige - eller store beløb, som man bør studse over, lyder det eksempelvis fra senioranklageren.

Indgået forlig

Hun vil muligvis alliere sig med en revisor i forbindelse med den videre efterforskning for at få skabt fuld klarhed over sagen, inden den skal i retten.

Om der ender med at blive rejst sigtelse - og senere tiltale - mod manden er naturligvis endnu uvist.

Vrå Varmeværk er i øvrigt ved at komme til hægterne igen, da revisorens forsikringsselskab dækker tabet, som tidligere omtalt i NORDJYSKE.

Hvis ikke der var indgået forlig i sagen, så havde varmeværket truet med at stævne revisionsselskabet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden