Ægtepar får betinget fængsel i bordelsag

En mand og en kvinde fra Frederikshavn er blevet idømt 60 og 30 dages betinget fængsel for medvirken til bordelvirksomhed

Et ægtepar fra Frederikshavn blev dømt for medvirken til bordelvirksomhed. Modelfoto

Et ægtepar fra Frederikshavn blev dømt for medvirken til bordelvirksomhed. Modelfoto

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et ægtepar fra Frederikshavn blev onsdag idømt henholdsvis 60 og 30 dages betinget fængsel for medvirken til bordelvirksomhed. Ægteparret, som består af en 71-årig mand og hans 54-årige kone, var ved retten i Hjørring tiltalt for at have drevet bordelvirksomhed i en ejendom i Frederikshavn, som den 54-årige kvinde ejede. Her har politiet ved flere lejligheder i 2009 og 2010 fundet thailandske prostituerede. Både manden og kvinden nægtede sig skyldige i at have tvunget eller opfordret kvinder til at prostituere sig, ligesom de nægtede at have tjent penge på foretagendet. De hævdede at ejendommen alene var købt med henblik på at kunne sikre sig et skattefradrag, og at de derfor havde lejet den ud. Hjælp til prislister De erkendte dog, at de havde lejet værelser i ejendommen ud til prostitution. Desuden medgav de, at de havde hjulpet de thailandske kvinder, der lejede sig ind med at lave prisliste over de seksuelle ydelser, med at hente og bringe i forbindelse med escort-aftaler og med at indrykke annoncer i avisen med henblik på at skaffe kunder. Ægteparret havde desuden møbleret værelserne med dobbeltsenge og sengeborde og havde installeret et overvågningskamera i entreen. Anklageren mente derfor, der var belæg for at sige, at ægteparret havde holdt bordel i ejendommen og drevet forretning på de thailandske kvinders prostitution. Udelukkende udlejning Forsvaret hævdede, at ægteparrets lovbrud alene bestod i, at de havde lejet værelser ud til prostitution og mente at hjælpen med prislister og kørsel var foregået helt på de prostitueredes initiativ. Dommeren lagde i sin afgørelse vægt på, at der ikke var noget, der tydede på, at de thailandske kvinder i bordellet havde været der imod deres vilje eller var blevet lokket dertil af hverken kvinden eller manden. - Man har ikke fremmet kønslig usædelighed, men man har stillet rammerne til rådighed ved at installere overvågning og ved at udfærdige prislister, sagde dommeren. Hun vurderede, at den 71-årige mand havde været mere aktiv i foretagendet end den 54-årige kvinde, og han blev derfor idømt 60 dages betinget fængsel mod hendes 30 dages.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk