Ægtepar skyldig i voldtægt
Par fra Aalborg Øst kendt skyldig i grove sexovergreb mod datterens veninder
Opdateret kl. 17:48
AALBORG: En 33-årig mand og hans 34-årige hustru er af et enigt nævningeting i byretten i Aalborg kendt skyldige i grove sexovergreb og voldtægt af tre piger i alderen 13 og 14 år.
Troværdige forklaringer
Dommer og retsformand lagde i begrundelsen for kendelsen vægt på, at retten havde fundet pigernes vidneforklaringer for troværdige og overbevisende samt meget detaljerede på afgørende punkter.