Ældre cykler sig glade

Brønderslev med i Cykling uden alder

Esben Heine ogMartin Damgård (foto)
Søren Steffensen præsenterede det landsdækkende projekt, der nu er nået til Brønderslev, og som er med til at give ældre gode relationer.
Brønderslev 9. september 2017 06:29

BRØNDERSLEV: - "Jeg er så glad for min cykel", synger Povl Kjøller. Og den sang kan en gruppe ældre i Brønderslev nu også synge sammen med deres piloter.

Fredag blev projektet "Cykling uden alder" skudt i gang. Det var formand for ældreomsorgsudvalget, Gitte Krogh (V), der klippede snoren til de tre rigshaws, der foreløbig rådes over i Brønderslev.

Gitte Krogh kunne oplyse, at der er uddannet rigshaw-piloter, men der er brug for flere piloter.

- Alle får vind i håret, sol og regn i ansigtet, og der bliver langt større mulighed for at komme rundt og opleve byen og de mennesker, man møder på sin cykeltur.

Gitte Krogh sagde, at projektet har stor betydning, da det handler om at skabe nye, givende og meningsfulde relationer mellem generationer, blandt ældre, mellem piloter og passagerer samt mellem plejepersonale og familiemedlemmer.

- Både piloter og passagerer får mulighed for at være i kontakt med dem, de møder.

På Plejecentrene Støberiet og Valdemarsgade har centerrådene søgt midler hjem fra TrygFonden til indkøb af to cykler, der allerede er til stor glæde for beboerne på plejecentrene, fortæller Anna Marie Mejlvang fra centerrådet på Støberiet.

Gitte Krogh fremhævede vigtigheden af, at indflytning på plejecenter ikke skal være et brud på ens livshistorie.

Søren Steffensen fra projektet "Cykling uden alder" præsenterede det landsdækkende projekt.

Han fortalte, at 46 kommuner og plejecentre i dag er med i "Cykling uden alder".

Der har været flere initiativer, hvor der blandt andet er cyklet til Norge.

- Cykling skaber relationer - over kommunegrænser og over landegrænser. Vi oplever, at det, at ældre kommer ud at cykle skaber bedre appetit, livskvalitet og der er behov for mindre medicin, sagde Søren Steffensen.

I Hjallerup er et tilsvarende projekt. Her har en gruppe frivillige og Hjallerup Seniorer stået bag en privat indsamling, der har finansieret to richshaws.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...