Ældre hjælper fattige

Rumæniens fattige rammes hårdt af økonomisk krise

Ægteparret Edly og Per Naldal fra Rumæniensprojektet af 1992 har de senere år oplevet, at børn er blevet afleveret på børnehjem, fordi deres forældre ikke har råd til at beholde dem. Fødevarepriserne er steget markant i Rumænien de senere år. Foto: K

Ægteparret Edly og Per Naldal fra Rumæniensprojektet af 1992 har de senere år oplevet, at børn er blevet afleveret på børnehjem, fordi deres forældre ikke har råd til at beholde dem. Fødevarepriserne er steget markant i Rumænien de senere år. Foto: K

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ældre i Rumænien lever under elendige forhold. De er fattige. De har så hårdt brug for hjælp, at man kan få en sponsor-bedste til 75 kroner om måneden ligesom man kan hjælpe et børnehjemsbarn eller få et barn i Afrika, man hjælper økonomisk. I 20 år har Rumæniensprojektet af 1992 hjulpet fattige, og for fire-fem år siden, kunne man spore fremgang i Rumænien. Men så kom krisen. - Nu møder vi igen fattigdom. På børnehjemmene afleverer forældre deres små børn, fordi de ikke har råd til at give dem mad og tøj. De ældre har ingenting og mange har ingen pension. Det fortæller Edly Naldal , som er mødt op på Rumæniensprojektets vegne for at hente en stor bunke tæpper. Tæpperne skal fragtes ned til Rumænien og foræres til fattige børn og ældre. Således hjælper de cirka 50 ældre fra Ingeborgvej dagcenter jævnaldrende i Rumænien. De mødes dehver onsdag og strikker og så afleverer de tæpperne en gang om året. Det samarbejde har nu fungeret i fem år. - I alt har vi indtil videre strikket 114 tæpper, der er sendt til Rumænien, fortæller Bodil Flyvbjerg, der leder strikkeklubben sammen med en anden frivillig Connie Larsen. Faktisk kunne de ældre fra Frederikshavn strikke endnu flere tæpper. - Men vi mangler garn. Har man garn liggende, så kom endelig herop på Ingeborgvej med det eller vi kan afhente garn, siger de to frivillige, mens de danske ældre spiser hjemmelavet lagkage og hygger sig indendøre på en kold vinterdag. Der er en verden til forskel mellem et dansk ældrecenter og det Rumænien, som Edly Naldal fortæller om. - På de fire børnehjem, vi har kontakt med er der 70-80 børn, som har forældre, der har ikke har råd til at have deres børn derhjemme, siger Edly Naldal. Hun illustrerer de dyre fødevarerpriser: Et kilo mel i Rumænien koster i dag cirka 10 kroner, og en håndværker tjener cirka 1200 kroner om måneden. Derfor lever mange rumænere af det, de selv kan dyrke på deres jordlod, som de fleste har. De ældre er således afhængige af deres familier for at få mad.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.