Ældre kvinde reddet op fra skrænt
Beredskabscenter måtte hjælpe kvinde op fra skrænt i hendes have
Opdateret kl. 17:04
VODSKOV: En ældre kvinde måtte søndag eftermiddag have hjælp fra Beredskabscenter Aalborg, efter at hun var faldet i sin have.
- Vi fik alarmen klokken 13.44. Kvinden, der bor på Hüttel Sørensensvej i Vodskov, har en pænt stejl skrænt i sin have og var faldet så uheldigt, at hun lå med hovedet nedad, og hun kunne ikke selv komme op igen, forklarer indsatsleder Peter Reinau, Beredskabscenter Aalborg.
Sammen med redningsfolk fra en tilkaldt ambulance fik de den ældre kvinde op fra skrænten.
- Hun havde tilsyneladende ikke lidt særlig overlast, men hun blev kørt omkring Aalborg Universitetshospital til et tjek, lyder det fra indsatslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.