Ældre mand fundet i god behold

Politiet efterlyste 69-årig mand der forsvandt efter gåtur med hunden

Foto: Torben Hansen

Foto: Torben Hansen

FARSØ:Den 69-årige mand, der tirsdag middag blev efterlyst af Nordjyllands Politi er tirsdag klokken 13 fundet igen i god behold, oplyser vagtchef Aage Pedersen, Nordjyllands Politi.

Den 69-årige mand forlod tirsdag morgen klokken 08.30 sit hjem på Bjergvangsvej mellem Farsø og Gøttrup for at lufte sin hund.

Hans hustru plejer at gå med på den cirka 20 minutter lange tur, men kunne ikke denne morgen, og tirsdag middag var manden endnu ikke vendt hjem.

Den ældre mand er dement og har derfor svært ved at finde rundt, og der var frygt for, at han flakkede rundt, hvorfor han blev efterlyst af politiet.

- Men han blev fundet omkring fem til seks kilometer i fugleflugtslinje fra sit hjem, oplyser vagtchefen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.