Afbud til Nibe Festival
Chilenere dropper deres Europa-turne, men afløserne i Nibe er på plads
NIBE: Chilenske La Mano Ajena har aflyst deres Europa tour og dermed også deres koncert på sommerens Nibe Festival. Men festivalen har allerede fundet en erstatning, som - siger de - er minimum lige så dansevenlig, noget mere populær på vore breddegrade, og så er de danske. Klumben & Raske Penge er klar til Nibe. De to populære dancehall kometer, som prydede forsiden af musikmagasinet Soundvenues majudgave, har masser af airplay med indtil flere numre, og har sammen og hver for sig fået sublime anmeldelser. Den danske dancehall scene er toneangivende på musikscenen lige nu og er stærkt reprsæsenteret i Nibe. Lørdag er der besøg af cremen af dancehall/regaescene op, for Shaka Loveless spiller Rocktown, og Von Dü i Reservatet - efter Klumben & Raske Penge. Hele den nye dancehall/hiphop scene er i øvrigt også repræsenteret ved bl.a. Kidd, Niklas og ikke mindst Wafande, som gæster Nibe med et fedt allstar hold med bl.a. Pharfar fra Bikstok Røgsystem.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.