Affald bliver penge værd

Bestyrelsen for I/S Thyra indstiller, at Thisted Kommune også forlader selskabet

Der lægges op til, at også Thisted Kommune forlader I/S Thyra. Arkivfoto

Der lægges op til, at også Thisted Kommune forlader I/S Thyra. Arkivfoto

THISTED:Der lægges nu op til, at også Thisted Kommune træder ud af affaldshåndteringsselskabet I/S Thyra. Er der politisk tilslutning til det, er vejen banet for at Thisted følger de to øvrige interessenter i selskabet, Jammerbugt og Morsø kommuner, som begge har truffet den beslutning.

I/S Thyra leverer affald til forbrænding på Thisted Kraftvarmeværk, som ejes af I/S Thyra og Thisted Varmeforsyning i fællesskab.

Lars Toft Hansen, formand for Thisted Varmeforsyning, fortæller, at indstillingen om, at også Thisted Kommune forlader selskabet, har en tidshorisont på tre år. Det samme gør sig gældende for Jammerbugt og Morsø kommuner.

Borgmester Lauge Larsen (S) har tidligere begrundet Morsø Kommunes beslutning om at træde ud af Thyra med, at der er penge i affald, og at kommunen måske kan få en bedre pris, hvis den afsætter sit affald andre steder.

- Formentlig skal al dagrenovation ”konkurrenceudsættes”. Det vil sige, at kommuner skal udbyde det til den, der vil give den bedste pris. Derfor kan det være svært, hvis eksempelvis Thisted Kommune er interessent i et affaldsselskab som Thyra, lyder Lars Toft Hansens vurdering af grunden til, at Thyra’s bestyrelse indstiller, at kommunen følger de to øvrige kommuner ud af selskabet.

Thisted Kraftvarmeværks muligheder for at skaffe de fornødne affaldsmængder til forbrænding i en situation uden leverancer fra Thyra er gode, vurderer Lars Toft Hansen.

- Varmeværket står i en stærk situation, også når det gælder fremtidige muligheder for at få affald til forbrænding, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.