Affolkning sætter mangfoldighed under pres

En dynamisk boligpolitik kan påvirke skæv befolkningsudvikling og dæmpe udvandring og affolkning

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mikael Jentsch (im) - her sammen med Ejvind Nielsen (tv) og Brian Pedersen til idékonferencen FRH2.0, der kom med forslag til, hvad vi skal leve af. Idéer og kreativitet bliver der brug for de kommende år, hvor demografien ændrer sig drastisk. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Vil vi fortsat have volumen nok til byer med stor mangfoldighed? Eller ender vi med at være enfoldige?

Spørgsmålet trænger sig på, når man dykker ned i tallene over kommunens befolkningsudvikling.
Ifølge Danmarks Statistik bliver vi ikke alene 3.000 færre de næste seks-otte år, men gennemsnitsalderen hos os, der bliver tilbage (?), stiger kraftigt.
Med så mange gråhårede indbyggere kommer forskelligheden og mangfoldigheden under pres.

Sæby - en pensionistby?

Paradoksalt nok kommer det klarest til udtryk i Sæby, der ellers - i modsætning til Skagen og Frederikshavn - kan se frem til en vækst i indbyggertallet, cirka 300 flere indbyggere i 2018.
- Men tilvæksten sker udelukkende i aldersgruppen 65+. Sæby mister indbyggere i alle andre aldersgrupper.
- Spørgsmålet er, hvordan det vil påvirke byen. Vil det stadig være attraktivt at være ung i Sæby med så mange ældre, spørger Michael Jentsch retorisk.
Som direktør for Center for Teknik og Miljø og fungerende kommunaldirektør kan han statistikken udenad og har blikket fast rettet mod konsekvenserne og mulighederne for at påvirke den skæve udvikling.
- Landsbytilstande breder sig til Sæby og Skagen - og på lidt længere sigt også til Frederikshavn, siger Mikael Jentsch.

Færre men bedre lejeboliger

Boligmarkedet er et kapitel for sig.

Med et overskud på 3.000 tomme boliger i 2018 er skræmmebilledet masser af faldefærdige spøgelseshuse - ikke bare på landet men også i bybilledet. Hvis ikke vi gør noget drastisk.
- Vi har taget hul på diskussionen om, hvor boliger og CPR-nr. skal følges ad. Ikke mindst i Skagen, hvor de ikke-fastboende boligejere er med til at vedligeholde husene i midtbyen. Vi skal føre en aktiv boligpolitik, så vi undgår slum, siger Mikael Jentsch.

Dødens pølse

Kvalitet og beliggenhed vil i endnu højere grad afgøre, hvor folk vil bosætte sig.

- Det er dødens pølse at sidde billigt i et stort hus i en kedelig landsby, hvis du ikke kan belåne dit hus og skal betale tårnhøje energiudgifter, fordi det er dårligt isoleret, siger Mikael Jentsch og peger på boligforeningerne, der hár læst skriften på væggen:
- Hånbæk er det gode eksempel. Hånbæk mødte muren, og boligforeningen gik i gang med en kæmpe renoveringsplan efter mottoet ”færre og bedre boliger”. Det samme sker pt. på Trindelvej i Skagen.
Alt i alt bliver der langt færre almene lejeboliger de kommende år - selv om der byges nye lejeboliger både på Sæby Strand og på Gl. Skagensvej i Frederikshavn.
- I dag flytter folk ikke i lejlighed af nød, men måske fordi de hellere vil spille golf end slå græsplænen derhjemme.

Dynamisk boligpolitik

- Det handler om at have et dynamisk boligmarked, hvor vi hele tiden ”har noget på hylderne”, siger Mikael Jentsch, der husker skræmmeeksempler fra fortiden.

Op gennem 90’erne byggemodnede Frederikshavn Kommune stor set ikke, fordi ”der stadig var ledige grunde på Krogen, der først skulle sælges...”.
- Det var helt stalinistisk og dur selvfølgelig ikke. Der skal være noget at vælge imellem. Derfor går vi nu i gang med at udstykke ”Skibakken” og ved Boelsmindevej mellem Sæby og Frederikshavn. Med en halv times kørsel til Aalborg er Sæby attraktiv for børnefamilier med arbejde i Aalborg, siger Mikael Jentsch.
Hver gang det lykkes, er vi med til at påvirke den skæve demografiske udvikling.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden