Afslutningsfest hos Skovsgård/Brovst KFUM I.F. med et vigtigt budskab

Uden frivillige ingen forening

220 var mødt op til afslutningsfest i kreds 2. håndbold Skovsgård/Brovst.
220 var mødt op til afslutningsfest i kreds 2. håndbold Skovsgård/Brovst.

Onsdag aften mødte 220 spillere, forældre, trænere og frivillige fra kreds 2 håndbold til en festlig aften i Sport og Kulturcenter Brovst. Der blev budt på stor buffet, men inden middagen var der konsulentbesøg i salen af Henrik Elkjær (DHF) som led i den frivillighedsstrategi, som håndboldklubben har anlagt i håb om at knække den nedadgående medlemskurve. Skovsgård/Brovst KFUM I.F. er tilmeldt klub-building for at styrke klubbens fundament, få lavet årsplaner og få hjælp til at rekruttere flere frivillige hænder. Det indbefatter også besøg af en udviklingskonsulent, og aftenens konsulent, Henrik Elkjær, viste film og havde opstillet tre stande, hvor de fremmødte bl.a. kunne blive skrevet op i en ressource - eller grejbank.

Under filmforevisningen var der stor opmærksomhed blandt de fremmødte. Forhåbentlig vil flere få lyst til at deltage som frivillig, for budskabet i filmen var, er der ikke kun er tale om en arbejdsindsats, men i høj grad også om en gevinst for den frivillige.

- Man kan opleve at være en del af et fællesskab på tvær af sociale skel, at gøre andre glade og tage et ansvar, og det giver både mulighed for anerkendelse og personlig udvikling, fortæller Henrik Elkjær.

Det er tredje år, der er afslutningsfest for ungdomsafdelingens U4 til U16 hold. Efter spisning var der kåring af årets spiller og årets kammerat/teamplayer. Også trænerne fik en lille erkendelighed i form af et gavekort til Sportmaster.

Formand Heidi Kronborg havde været med i aftenens forberedelser og var glad for programmets sammensætning med både fest og fornøjelser og fangst efter frivillige.

- Vi har slået to fluer med et smæk, og det er nødvendig, for ingen vil gå ind i bestyrelsesarbejde i dag, men mindre kan også gøre det, og man behøver ikke nødvendigvis at være med til alle møder, siger Heidi Kronborg. Hun understreger også, at det er vigtigt, at der er nogen til at hjælpe med al det praktiske udenfor boldbanen, som kørsel, vask og hjælp til stævner. Et sammenspil - som er med til at spille din klub i form, som det stod på de bannere, konsulenten havde hængt op i lokalet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden