Aftale om kystsikring på plads
Sommerhusejere er blevet enige om at betale for kystsikring
Opdateret 19. januar 2016 kl. 09:12
HJØRRING: Tre grundejerforeninger, et feriecenter og en kommune er blevet enige om en aftale om privat kystsikring.
Det er resultatet af et møde, som grundejerforeningerne for sommerhusene på vestkysten, Skallerup Seaside Resort og Hjørring Kommune, holdt lørdag. Aftalen drejer sig om en kombination fast kystsikring i form af sten og sandfodring og fjernelse af høfder ved feriecenteret, og finansieres næsten ligeligt mellem parterne, så Skallerup Seaside Resort og Hjørring Kommune betaler lidt over halvdelen og grundejerforeningerne betaler resten. Et projekt, der ventes at koste i omegnen af 12 millioner kroner.
Så skal der skrives ansøgning
Nu kan projektets arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra kommunen, Skallerup Seaside Resort og de tre grundejerforeninger, gå i gang med at skrive den endelige ansøgning til projektet. Hvis den bliver færdig og godkendt af Kystdirektoratet til tiden - det vil sige om cirka to måneder - burde kystsikringen træde i kræft til næste vinter.
Bliver kystsikringen ikke gennemført, kommer den allerede fremskredne kysterosion sandsynligvis til at koste 70 sommerhuse i løbet af de næste 25-30 år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.