Agri Nords advokat: - Vi har en god sag
Medarbejdere har opført sig illoyalt, siger advokat om millionkrav mod LandboNord
NORDJYLLAND: Advokat Finn Schwarz fra advokatfirmaet Horten er manden, der har støbt de juridiske kugler, som Agri Nord nu affyrer mod LandboNord i den nordjyske landbostrid. Og han er overbevist om, at Agri Nord har en god sag.
Agri Nord har fremsat et erstatningskrav på 22 millioner kroner, efter at 31 medarbejdere fra Agri Nords afdeling i Aars sagde op og umiddelbart efter blev ansat hos LandboNord.
- De kunder, der er flyttet fra Agri Nord til LandboNord få dage efter medarbejdernes opsigelse, havde ikke valgt det i forvejen, men gør det som en direkte konsekvens af, at 31 medarbejdere ved Agri Nord pr. 1. november flytter samme vej, siger Finn Schwarz til NORDJYSKE Medier.
- Vi ved, at der er rettet henvendelser til kunder om at flytte. Dermed er der er sket en klar overtrædelse af medarbejdernes loyalitetspligt, hvorefter en ansat skal opføre sig loyalt over for sin arbejdsgiver, og markedsføringslovens bestemmelser om forbud mod at gøre ubeføjet brug af forretningshemmeligheder samt forbud mod at medvirke til illoyal konkurrence, siger Finn Schwarz.
- I dansk retspraksis er der flere eksempler på sager, hvor medarbejdere i en opsigelsesperiode foranlediger, at kunder flytter med over til en ny arbejdsgiver - og hvor også den nye arbejdsgiver bliver dømt for det. Men ingen sag er så markant som denne, hvor det er hele 31 medarbejdere, det drejer sig om. Derfor har vi helt klart en god sag, siger Agri Nords advokat.
Ifølge DR Nordjylland kan erstatningskravet, på grund af sagens omfang, sandsynligvis bliver endnu større end de 22 millioner kroner, der hidtil er meldt ud.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.