Ahlmann: Noget af det bedste, vi har spillet
AaB-backen var meget tilfreds med første halvleg i sejren over Lyngby
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:54
FODBOLD: AaB hentede søndag sæsonens anden sejr i Alka Superligaen, da Lyngby blev sendt hjem med et 1-3-nederlag.
Og det skete især på baggrund af en første halvleg, hvor AaB dominerede totalt.
- Det var en rigtig stærk første halvleg. Det er altid svært at sige lige efter kampen, men min følelse inde på banen var, at det var noget af det bedste, vi har spillet i denne sæson. Vi holdt Lyngby godt væk og skabte selv en del store chancer, lyder det fra Jakob Ahlmann.
Backen indtog selv en hovedrolle i opgøret. Først lagde han op til Pavol Safrankos føringsmål, inden han selv scorede til 2-0, da hans afslutning blev rettet af af en Lyngby-forsvarer.
- Det var skønt. Jeg har ledt lidt efter at kunne være med i de kampafgørende situationer, så det er jeg rigtig glad for, siger Jakob Ahlmann, der også glædede sig over, at AaB fik den anden hjemmesejr i træk.
- Det betyder alt for os, for det er jo sejrene, der tæller. Det kan være ok at spille uafgjort engang imellem, men vi har spillet for mange uafgjorte kampe, siger Jakob Ahlmann.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.