Aktiv ?chef i ?kulissen
@Brød.9.ledeord.løs.fed.t.komma:KAI KRUCHOV MADSEN, Stillehavsvej 6, Lønstrup, fylder i dag 60 år. Kai Kruchov Madsen er indkøbschef hos Brüel International A/S i Hjørring, men i fritiden er han kendt af mange i lokalområdet som primus motor bag sceneopbygningen hos Hjørring Sommerspil, hvor han er medlem af bestyrelsen. Han har været med i sommerspillet siden 1992. Fra 1996 har han haft ansvaret for sceneopbygning og den opgave har han sammen med gode makkere brugt det meste af sin fritid på to måneder hvert forår. Eneste undtagelse var 1993, da sommerspillet faldt sammen med ungdomsfodboldsturneringen Dana Cup, hvor han hjalp til som frivillig. Kai Kruchov Madsen har haft roller i sommerspillet, men måtte opgive dobbeltrollen som skuespiller/scenograf. Mens han prøvede på scenen, kom der altid én og spurgte ham, hvordan et bestemt bræt skulle vende i kulissen. I dag optræder han fortrinsvis i småroller uden replikker. Fritiden er dog ikke helt reserveret sommerspillet. Han er mangeårig FDF'er og medlem af de lokale Natteravne. Han er netop begyndt at spille golf. Formen holdes ved lige med daglige cykelture til og fra arbejde. På dage med medvind er cyklen kun 12 minutter langsommere end bilen på strækningen Lønstrup-Hjørring, oplyser den aktive mand. Det tager 32 minutter ind til Hjørring i medvind og 58 minutter hjem til Lønstrup i modvind. Den runde dag fejres i dag fra klokken 13.30 med Åbent Hus på Skallerup Klit Feriecenters kursuscenter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.