Aktive børn i Assens
Tre feriedage bød på masser af udfordringer
ASSENS: Aktiv ferie i Assens-Hallen i den forgangne uge blev en stor succes med masser af aktiviteter fordelt over tre dage.
Alle skoleelever fra 0. til 8. klasse var inviteret til sjov og ballade, og frivillige instruktører fra afdelingerne under Assens Idrætsforening havde meldt sig under fanerne for at hjælpe til i forbindelse med de mange udfordringer.
Begge haller var hver dag fyldt med 50-60 glade og livlige børn. Der var også deltagere fra både Hadsund og Mariager, hvor nogle af de planlagte ferieaktiviteter var blevet aflyst på grund af for få tilmeldinger.
Der blev spillet fodbold, badminton, håndbold, mini-tennis, bordtennis, hockey, høvdingebold, danset zumba, cheerleading med farvestrålende pompomer, spring, cross og meget meget mere.
Deltagelse var gratis og der blev endda sørget for frokost, frugt og saft. En håndfuld forældre havde bagt kage, som blev nydt med velbehag efter dagens hårde strabadser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.