Vidstrup

Aktivitetsplads blev indviet

Gammel drøm blev til virkelighed i Vidstrup

Et hjørne af aktivitetspladsen med to shelters og bålplads. Privatfoto

Et hjørne af aktivitetspladsen med to shelters og bålplads. Privatfoto

VIDSTRUP:Vidstrup har fået en aktivitetsplads, der blev indviet i søndags med stor opbakning fra landsbyens borgere.

Aktivitetspladsen er etableret på det gamle stadionanlæg på hjørnet af Gl. Hirtshalsvej og Kjærsgårdsvej, hvor der lavet en flot indgangsportal med bænke, to nye shelters med bålplads, en syvmands fodboldbane, et fælleshus, to mindre hytter og et væld af træer og buske.

- Vores drømme om det her sted har været fem år undervejs. Vi har længe ønsket at få bedre muligheder for spejderaktiviteter, men det har hele tiden været altafgørende for os at få Vidstrup by med ideen, sagde spejderleder Tonny Sørensen ved indvielsen.

Han understregede, at pladsen netop ikke kun er for spejdere, men for alle i Vidstrup by, for cyklister, turister, friluftsmennesker og forbipasserende, der kunne få lyst til at bruge de nye muligheder, der ligger på den gamle boldbane i Vidstrup.

Foruden spejderne har den lokale borgerforening været med til at løfte projektet, der under navnet ”Fra mark til muligheder” har fået støtte fra LAG Vendsyssel, matchningsmidler fra Hjørring Kommune og Hirtshals Sparekasses Gavefond med tilsammen godt 250.000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.