Floorball

Akut hjælp gav livslangt forhold

Jeppe Bisgaard og hovedparten af familien har kastet deres kærlighed på floorball

Jeppe Bisgaard er formand for Vendsyssel Hot Shots, og han nyder både floorballspillet og klubben.Arkivfoto: Bente Poder
Jeppe Bisgaard er formand for Vendsyssel Hot Shots, og han nyder både floorballspillet og klubben.Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

BRØNDERSLEV: For otte år siden blev Jeppe Bisgaard tilkaldt for at hjælpe floorballklubben Vendsyssel Hot Shots, der var i en alvorlig økonomisk krise efter en koncert, men det der skulle have været kortvarig krisehjælp udviklede sig til et tilsyneladende livslangt forhold, hvor ikke kun Jeppe men også hans kone Litten, datteren Marianne, sønnen Lars og flere børnebørn på forskellig vis er involveret i floorballklubben.

- Vi er 10-12 familiemedlemmer, der hvert år tager en tørn ved Dana Cup på Holmegårdskolen i Hjørring for at sikre Hot Shots et livsvigtigt tilskud, og sammen med 20-30 andre fra klubben henter vi omkring 75.000 kroner, fortæller Jeppe Bisgaard.

Sammen med hele familien Bisgaard er Jeppe blevet grebet af floorball.

- Som aktiv spillede jeg fodbold, for dengang eksisterede floorball overhovedet ikke. Udover at selve spillet er spændende har jeg også en udfordring i som formand for Hot Shots fortsat at være med til at skabe en ordentlig klub, der griber tingene professionelt an, så vi fortsat kan være med i toppen af dansk floorball.

Seks gange sølv

At Hot Shots er en dominerende faktor i dansk floorball viser seks gange sølv og en enkelt bronzemedalje i de seneste otte år, og står det til Jeppe Bisgaard vil man også i den kommende sæson finde klubben helt i toppen.

- Der indføres en landsdækkende liga, hvilket vi i Hot Shots har kæmpet for igennem otte år, og samtidig skal DM-finalen afvikles i bedst af fem kampe, som vi også har efterlyst i mange år, så vi har endelig fået opfyldt et par væsentlige ønsker.

- Derfor er det også vigtigt, at vi får samlet en stærk trup, og det arbejder vi på i øjeblikket.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden