Arbejdsulykker

Alarmen svigtede ved faldulykke

Hjørrings Borgmester påpeger alvorlige fejl ved beredskabet da mandskabskurv faldt i vandet med fire personer

De tilskadekomne befandt sig i kurven til venstre.  Foto: Bente Poder
De tilskadekomne befandt sig i kurven til venstre. Foto: Bente Poder Bente Poder

Opdateret kl. 16:37

HIRTSHALS: Beredskabet i Nordjylland svigtede fælt i forbindelse med en faldulykke 5. juli, hvor fire ansatte på renoveringsarbejdet på boreriggen Maersk Giant i Hirtshals Havn faldt i vandet i en mandskabskurv fra 10 meters højde.

Det mener borgmester i Hjørring, Arne Boelt (S), der har klaget til både Region Nordjylland, Rigspolitiet og Falck over håndteringen af ulykken, hvor de fire ansatte blev alvorligt kvæstet.
- Håndteringen af alarmen er meget kritisabel. Der er tale om en rød alarm med fire traumepatienter, påpeger Arne Boelt i NORDJYSKE Stiftstidende.

Kun to ambulancer

Alarmcentralen vælger i første omgang tøvende kun at sende to ambulancer og en paramediciner fra Hjørring til Hirtshals, selv om normal procedure er en ambulance til hver af de tilskadekomne. Nogle minutter senere sendes yderligere to ambulancer fra Frederikshavn.

Den vagthavende læge på Lægeambulancen i Aalborg vurderer i første omgang ikke, at det er nødvendigt at køre mod Hirtshals, og endelig går der otte minutter inden Redningsstationen alarmeres, selvom fire personer er faldet i havnebassinet.

Leder beklager fejl

I Region Nordjylland medgiver præhospital leder, Poul Anders Hansen, at alarmcentralen prioriterede forkert.

- Det er en beklagelig fejl, at der ikke straks blev sendt fire ambulancer ved så alvorlig en ulykke. Det er nu blevet indskærpet, siger han.
Man kan dog ikke forvente, at lægeambulancen, der holder til i Aalborg, automatisk kører så lang en strækning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden