Fugle

Albatros set i Skagen

For fugleentusiaster var der en stor oplevelse at hente i Skagen søndag morgen

Her er samme albatros fotograferet ved Korshage ved Rørvig den 5. oktober. Privatfoto: Tonni Papillon
Her er samme albatros fotograferet ved Korshage ved Rørvig den 5. oktober. Privatfoto: Tonni Papillon

Opdateret 23. maj 2022 kl. 15:02

SKAGEN: Fugleinteresserede havde søndag morgen lejlighed til at opleve en fugl i Danmark, som ellers ikke viser sig på disse breddegrader.

En sortbrynet albatros havde fundet vej til toppen af Danmark, og det sker kun sjældent.

Ornitolog Rolf Christensen fra Skagen beskriver mødet med albatrossen således:

- Søndag morgen klokken 07.58, 20 minutter efter solopgang, så jeg albatrossen ud for Skagen Havn. Igennem en time og 13 minutter var vi 11 personer, som fik set, fotograferet og filmet den, indtil den var en prik i horisonten, fortæller Rolf Christensen.

Albatrossen satte kurs mod Norge. Det er ifølge ornitologen fjerde gang, at sortbrynet albatros er set i Danmark og Nordjylland. Fuglen kan veje op til 4,7 kilo og have et vingefang på 2,4 meter.

Fuglen kommer fra de store kolonier, som hører til på Falklandsøerne, og arten ses normalt ikke nord for Ækvator.

Ifølge ornitologen er den set fire gange i Danmark fra 1991 til 2017, så det var begejstrede fugleinteresserede på Skagen Fuglestation, som kunne krydse albatrossen af på listen over oplevelser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden