Musik

Alberts Pub på nye hænder

Alberts Pub er genåbnet og har fået nye ejere

Winnie Agerbo samt Gitte og Carsten Toft er blevet ejer af Alberts Pub i Brønderslev - og de har som erklæret mål at gøre det til byens bedste værtshus. Foto: Kurt Bering

Winnie Agerbo samt Gitte og Carsten Toft er blevet ejer af Alberts Pub i Brønderslev - og de har som erklæret mål at gøre det til byens bedste værtshus. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Alberts Pub i Nørregade er genåbnet - og har fået nye ejere.

Gitte og Carsten Toft har sammen med Winnie Agerbo overtaget beværtningen.

22. december genåbnede trekløveret Alberts Pub, og deres mål er, at værtshuset, skal være byens bedste værtshus.

De nye ejere har masser af ideer til aktiviteter og arrangementer for stedets kunder, og en del af dem er allerede søsat.

Gitte og Carsten har drevet Borgerstuen i to år med succes.

- Det gik fantastisk på Borgerstuen, og det gør det også allerede her. Det der er lykkes på Borgerstuen, har vi taget med hertil.

- Alberts Pub blev ledig, og det så vi som en udfordring, siger Gitte, der glæder sig over, at de faste gæster er flyttet med værtsparret.

- Vi vil have masser af arrangementer. Man gider jo ikke bare og sidde og drikke øl på et værtshus, der skal også ske noget. Vi har DJ hver fredag og lørdag. Vi har minimum en gang om måneden live-musik. Og i den her måned har vi faktisk livemusik to gange, fortæller Gitte, der minder om, at duoen De Jøwe spiller 23. februar.

- Den første lørdag i måneden har vi brunch med efterfølgende live-musik fra klokken tre. Hver søndag har vi bankospil - det er bare så populært, siger Gitte, der fortæller, at cirka 40 deltagere møder til spillene.

Gæster rystes sammen

Hver tredje måned er der pubcrawl - eller landtur - i bus rundt til andre værtshus.

- Så alle vores faste kunder bliver rystet sammen på sådan nogle arrangementer, siger Carsten.

- Vores arrangementer skal primært skabe et sammenhold blandt vores kunder. De har det godt med hinanden - og det er i øvrigt alle aldersgrupper.

Næsten landtur er planlagt i Vendsyssel, og turen går mod øst til blandt andet Jerslev Kro.

De nye ejere har også planer for de fysiske rammer. Stedet skal have et løft. Der kommer nye vinduer ud mod Nørregade, nye gardiner er på vej og der skal males, så værtshuset på den måde også kan signalere nye tider.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst