Danmark

Aldersgrænse for kørekort fjernes

Fra 1. juli er der ikke længere aldersloft på kørekort, hvilket samtidig betyder, at der ikke længere er krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekortet

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli
DANMARK: Folketinget har netop besluttet, at kørekort til bil og motorcykel ikke skal udløbe grundet bilistens alder. Det betyder også, at der ikke længere er krav om lægeattest i forbindelse med fornyelse af et kørekort, skriver FDM.

FDM ser positivt på ændring

I Tyskland og Sverige er der ingen øvre aldersgrænse for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort til bil, hvilket ikke har haft afgørende trafiksikkerhedsmæssig betydning set i forhold til de hidtidige danske regler. Der er derfor ingen grund til at tro, at det i Danmark skulle have en negativ effekt på trafiksikkerheden.

- Hidtil har en kørekortsfornyelse for ældre været en bekostelig affære med både lægeerklæring og afgift for kørekortet med jævne mellemrum. FDM er glade for, at bilisterne kan spare omkostninger til en procedure, der ikke har haft en afgørende betydning for færdselssikkerheden, siger Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM.

Krav til læger

Læger har allerede i dag pligt til at reagere, hvis en person ikke længere er egnet til at have kørekort. Myndighederne vil overfor lægerne understrege pligten om anvendelsen af lægeligt kørselsforbud og indberetningspligt i tilfælde af, at en ældre er til fare for sig selv eller andre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden